Den ny mountainbike bane i bakkerne ved Ørsted blev testet i Påsken.
Den ny mountainbike bane i bakkerne ved Ørsted blev testet i Påsken.

Vovehalse på mountainbike

Bakkerne ved Ørsted er det helt rigtige sted til ny mountaibike bane som indvies 8. maj

 Udskriv   Del

En række lokale mountainbike entusiaster har siden marts brugt en stor del af deres fritid i Bakkerne ved Ørsted på at få etableret en bane for lokale vovehalse, hvor stigningerne forsvinder ind i himlen, og hvor nedkørslerne giver det sug i maven, der tænder denne del af cykelfolket.

Projektet er nu så langt fremme, at banen er klar til indvielse søndag 8. maj, som også er Skovens Dag.

Et hit

Den nyanlagte bane blev testet forleden, og der var enighed blandt testkørerne om, at banen med enkelte tilretninger rummer så tilpas med udfordringer  og overraskelser, at den bliver et hit.

Banen har målstreg umiddelbart før statstedet for aktiviteten discgolf.

Hele ruten er markeret med hvide prikker/pile, så det er umuligt at fare vild i skoven.

Initiativtagerne med Søren Christensen og Dag Kristiansen i spidsen understreger, at banen primært skal bruges til mountainbike kørsel, men den er også velegnet til terrænløb.

Det er ikke et krav, at man er en øvet mountainbike rytter for at kunne køre på den ny bane, som supplerer den i forvejen righoldige sum af motionsaktiviteter i bakkerne, der er blevet et yndet tilflugtssted for naturelskere i alle aldre.

Spørg løs

Søren Christensen og Dag Kristiansen har store forventninger til den ny bane og opfordrer interesserede til at henvende sig, hvis de har spørgsmål til mountainbike disciplinen.

Publiceret: 28. April 2011 10:29
Del på Facebook
Se også:
Fik du læst
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Hinnerup
Lokalavisen Hinnerup
Seneste
Lokalavisen Hinnerup
Mest læste
Lokalavisen Hinnerup
112